Camilla
Den voksende mave er en fascinerende ting at få lov at følge. Det er imponerende og samtidig en stor rejse for forældrene. Det er et privilege som fotograf at få lov til at følge en mave fra man begynder at kunne se den lille bule til maven er så stor at baby kan melde sin ankomst hvornår det skal være. Her skal vi følge Camillas smukke mave, på en rejse der med lidt overraskelser og bekymringer.

Første møde
Jeg havde på forhånd bestemt at vi skulle tage lowkey billeder. Jeg elsker at fotografere gravide på en mørk baggrund da det for mig giver flere muligheder for at skabe et mere kunstnerisk udtryk på billederne. Camilla er omkring 17- 18 uger inde i graviditeten og man kan allerede se en fin lille bule på maven. Det er Camillas første barn.
Andet møde
Inden vi skal mødes anden gang sender Camilla en besked. Der står at de venter en lille pige som desværre har hul i hjertet så den står på flere undersøgelser og fostervandsprøver før de får endeligt af vide hvad fremtiden bringer for den lille i maven. Heldigvis er det "bare" et hul i hjertet og der mangler et kar i navlestrengen men ellers fejler den lille prinsesse i maven ingen ting. I ventetiden inden jeg får af vide at resten er som det skal være, tænker jeg tit at det må være rart allerede nu at have billeder af maven, hvis nu det viser sig at den lille fejlede noget alvorligt. Vi er nu i uge 22-23 stykker
Ubekymrede billeder af en glad kommende mor, som man kunne bruge som minde i fremtiden.
Tredje møde
Det her punkt i graviditeten er absolut det værste. Hvilket man også tydeligt kan se på Camilla. Maven er nu så stor at den begynder at være lidt for træls og der er bare rigtigt lang tid til at man slipper af med den. Vi har ramt lige omkring uge 30. Camilla er selvstændig frisør så har meget stående arbejde, hvilket er ret hårdt når nu maven er blevet lidt tung. Det er ikke fordi maven er vokset vildt meget siden sidst men lidt er der da sket. På grund af det manglende kar i navlestrengen forventer man at den lille prinsesse har en lav fødselsvægt
Fjerde møde
Så er vi nået til den sidste del af graviditeten. Smilet og glæden er tilbage og barselsorloven venter lige om hjørnet. Vi er i uge 32- 33 stykke og det er heromkring man normalt vil tage graviditets billeder. Som i kan se er maven fuldstændigt rund og virkeligt smuk.
Femte møde
Vi er nu kun et par uger fra fødslen af lille Alma. Camilla er helt vanvittigt smuk på det her billede om det er fordi hun glæder sig til at holde hendes lille datter i armene eller om hun nyder de sidste spark fra maven det ved man ikke. Men billedet taler vist for sig selv.
Alma
Camilla fik en smuk lille prinsesse som jeg også har fået lov at fotografere. Hun var ikke så lille som man forventede men absolut perfekt og skal have lappet hendes hul i hjertet i løbet af det første halve år.