Sofies Newborn fotografering

Sofies Newborn fotografering

At få en lille baby er en stor begivenhed uanset om det er den første som lille Sofie er eller om det er nr. 6. Den første tid går så stærkt og det vigtigt at få samlet minder som man senere kan kigge tilbage på og mindes den første tid der aldrig kommer igen. En newborn session er en perfekt mulighedfor at få taget smukke billeder af sit barn og få evige minder. 

Smukke lille Sofie er min niece, det er min yngste søsters første barn. Vi har alle sammen født efter termin så Sofie havde travlt og kom 14 dage før tid lige på mors dag. Billederne af Sofie er taget hjemme i stuen hos min søster og hendes kæreste.

Sofie er 12 dage gammel og det er den perfekte alder for en nyfødt jeg prøver at ramme dem mellem 7 og op til 21 dage.

Jeg kører altid hjem til forælderene for at tage billederne da jeg syntes det er vigtigt at både forældre og barn er i trykke rammer og har alle de ting de har brug for inden for rækkevidde. Det kræver ikke særligt meget plads.

 

En Newborn fotografering tager lang tid det er vigtigt man sætter god tid af min 2-4 timer. Der skal ammes, pusles, faldes i søvn og skiftes poseringer.

Sofie var en engel under hele fotograferingen hun er en lille sovetryne. Hendes hud var også meget fin hvilket gjorde redigeringen dejligt nem.

Mine nyfødt fotograferinger prøver jeg altid at holde meget simple. Det er jeres barn der skal være i fokus og ikke en stor mængde af pynt. Når man holder det simpelt kan man nemt tilføje personlige ting så billederne er personlige for jer.

Ud over de almindelige poseringer prøver jeg også at fange alle de små detaljer der er på en nyfødt de små fine læber, fingerene og tæerne. Alle de små ting vi alt for hurtigt glemmer fordi babyer kun er babyer i meget kort tid.

Det er altid fantastisk at få lov til at fotografere en nyfødt, hvor jeg også har fået lov til at fotografere maven. Min søster fik både taget udendørs og studie billeder og selvom maven ikke var kæmpe fik vi fanget så mange smukke billeder. Er du ikke så langt i graviditeten og overvejer at booke ind gravid fotografering så tjek lige min blog om tips til at vælge gravidfotografering 

Du kan se flere af billeder fra fotograferingen her

Jeg glæder mig til at få lov til at fotografere smukke Sofie igen. Og imens kan i glæde jer til mit næste blogindlæg om newborn fotografering jeg har nemlig fundet et nyt workflow som gør at det hele glider lidt bedre og forsøger hele tiden at udvikle mig så jeg kan skabe smukke minder til jer alle sammen.

Læs mere om mine newborn fotograferinger her

Tips til din graviditetfotografering

Tips til din Gravidfotografering.

Tips til din gravidfotografering er lavet specielt til dig der ønsker at vælge den helt rigtige fotograf. Et indlæg om at vælge den rigtige fotograf til at forevige den smukke mave så man kan glædes ved smukke billeder resten af livet.

En graviditet er et af de mest vigtigste og smukkeste øjeblikke i dit liv. Jeg kalder det et øjeblik da det er så kort en tid af hele dit liv. Der sker så meget både med kroppen og alt muligt andet. Flere og flere vælger at få fotograferet maven både af veninder og folk som mig der “lever” af det. Andre vælger som mig f.eks aldrig at få det gjort, det siger mig ikke noget selv at få taget billeder- selvom jeg elsker at forevige alle andre.

Når du skal til at booke din fotografering er der rigtigt mange ting du skal overveje. Både stil, tøj, hvem skal tage dem, og alt muligt andet.

Planlæg

Vær ude i god tid. De populære fotografer er booket flere mdr. ud i fremtiden Så har du øjnene på en bestemt fotograf så tjek lige op på bookingtiden. Jeg er i øjeblikket booket 1 mdr. frem men i nogle perioder kan det være længere tid. Så det er rigtigt vigtigt at du booker i god tid.

Hvornår ?

Det bedste tidspunkt at booke tiden til sin gravid fotografering er lige omkring uge 33. Så er der tid til at finde en ny tid, hvis vejret driller eller der er skulle være andre ting i vejen. Jeg har haft et par gravide der har født kort tid efter jeg har fotograferet dem. Uge 33 er også perfekt fordi maven endnu ikke er så tung at den tynger dig og du forhåbentligt stadigt er lidt mobil

Book efter din stil

 

                                                          

           

Du skal overveje hvilke billeder du gerne vil have er du til street, lifestyle, fine art eller studie. Nogle fotografer har en meget bestemt stil. som hele portefølje består af. Andre som mig er måske lidt mere svævende og laver lidt forskelligt. Jeg flirter stadigt lidt med lifestyle og street. Jeg elsker mange forskellige typer af  billeder og syntes ofte at min vision for et billede afhænger af humør og personen foran kameraet. Men du skal booke efter hvilke type billeder du gerne vil have som minder fra din graviditet. Er du ikke en kjolepige er det måske ikke en fotografering i kæmpekjole med slæb du skal vælge. Er du ikke helt pjattet med kameraet kan fine art nature måske være en mulighed som billedet med badebroen, hvor du består af en mindre del af billedet.

Information

Jeg syntes generelt det kan være lidt svært at gennemskue diverse fotograferes priser og hvad pakkerne indeholder. Mit er dog ret gennemsigtigt og priserne fremgår også af kontrakten der skal underskrives inden fotograferingen.

Derudover er det jo også rart med lidt tips og trick derfor har jeg også lavet dette indlæg så alle kan få glæde af det jeg normalt sender til mine kunder. Jeg har nemlig en lang liste med gode tips jeg har samlet siden jeg begyndte at fotografere gravide.

Ønsker du newborn fotografering så kan det jo være en fordel at tjekke om fotografern har et godt tilbud, hvis du booker newborn fotografering samtidigt.

Om du er til digitale filer er eller gerne vil have at fotografen printer er helt op til dig. Hvis du modtager digitale filer skal der være information om hvordan du printer billederne og, hvor store du kan printe dem. Jeg har mine præferencer om størrelser og hvordan jeg vil have dem printet men dine ønsker kan være anderledes. Jeg levere mine billeder gennem pixieset og der er lavet et helt blogindlæg om hvordan du køber og downloader og printer dine filer.

kommunikation og forventningsafstemning

Det er vigtigt at dig og fotografen forventnings afstemmer inden mødes til sessionen. Hvad er det du ønsker og kan fotografen levere dette. Nogen gange kan et ønske falde så langt uden for fotografens stil og kreative vision så det ikke kan lade sig gøre.

Jeg kan godt lide at fortælle historier og at hele galleriet har samme stil. Derfor spørger jeg meget også under fotograferingen og før. Jeg er vild med naturlige udtryk og store smil og liiiiidt for meget instagram looove.

 

 Hvad skal jeg have på ???

Du skal have lige det på du føler dig tilpas i. Lad dig ikke lokke af store kjoler og gratis kjole leje hvis ikke du er til kjoler. Er du til jeans og strik så er det det du skal have på. Nogen vil gerne have så lidt på som muligt andre vil gerne have deres helt almindelige tøj på. Men når du har det på du føler dig tilpas i så ser du bedst ud.

Vælger du at bruge dit eget tøj skal du tænke på om tøjet passer til location. Falder farverne i et med omgivelserne. Du skal også overveje hvor meget du vil vise af din krop og har du nogle områder du ikke er helt glad for f.eks. dine arme så tag tøj på med ærmer. Tag gerne cardigans, tørklæder osv. med at med lag er lækkert på billeder. Tag evt. 2 forskellige sæt tøj hvis du ønsker variation i dine billeder.

Husk at hvis du vil vise maven at du undgår tøj der strammer på maven og det samme med skuldre hvis du vil have bare skuldre. BH stropper der har givet mærker er skrækkeligt svære at fjerne bag efter.

Når du har udvalgt dit tøj er der en lille tjek liste

  • kan jeg sidde ned
  • hvordan ser jeg ud fra siden
  • føles det godt

Hår og make up. Det kan du enten selv stå for men ellers er der jo mulighed for at få det ordnet af en frisør eller make up artist inden fotograferingen.

 

Personliggør din fotografering

Tag evt. nogle ting med som du har lavet, fået, købt eller måske scanningsbilledet. På den måde gør du billederne til dine egne og ikke bare random gravidfotografering som alle de andre. Det er dog ikke sikkert alle fotografer vil have dette. Jeg syntes det er fantastisk.

Gør dig klar

Når dagen oprinder for din fotografering er et vigtigt du har sovet godt, er nogenlunde frisk og i godt humør. Og glæd dig ikke mindst til at få foreviget din smukke mave.

 

Du skaber minderne

En gravid fotografering er ikke bare en fotografering for dig. Det er også et minde til dit barn og som du kan og skal dele med dit barn, Børn er fascineret af gravide og hvor de kommer fra. Du har sikkert selv kigget i din barnets bog 500 gange og specielt her i din graviditet og hvor fantastisk vil det ikke være for dit barn at kunne sidde som voksen med de smukkeste minder af sin mor med ham eller hende i maven.